onsdag den 19. december 2012

Nothing scares me anymore

Har i dag siddet og stortudet til De urørlige og Løvernes konge (den version, som handler om Timon og Pumba), og så har jeg spist chips for første gang i... rigtig længe! Jeg har aldrig været et chips-menneske, og at det var så usundt, gjorde det heller ikke mere attraktivt. Men nu er jeg jo på vej til at tabe mig, og siden jeg faktisk er en del tættere på målet, synes jeg, det var velfortjent - det var jo heller ikke, fordi jeg guffede en hel pakke i mig, haha!
Vi har haft latterligt mange opgaver for i denne måned, og jeg har haft meget lidt tid til mig selv og min computer, men nu er der ferie, og jeg håber virkelig, at jeg kan blive mere aktiv. Virkelig! Men nu er jeg desværre igen nødt til at gå, for engelsk kalder. Hvis du keder dig og mangler musik, vil jeg anbefale det, jeg hører lige nu - Lana Del Rey og Johnny Cash, fordi... behøver ikke engang forklare. Godnat, smukke mennesker!

søndag den 9. december 2012

Kind of tacky

Kind of tacky


Et par af mine fuldstændig usmagfulde drømmeoutfits for tiden. Jeg har alt for meget inspiration til at kunne gå efter noget konkret, og jeg hader faktisk de fleste af tingene på samme tid. Bortset fra outfittet til venstre, hvor jeg faktisk kun er imod kasketten, haha. Godnat, smukke mennesker!

søndag den 18. november 2012

Åh, nej

Jeg har brugt weekenden på at se Starwars, købe ind og drikke/spise - en lille time med ansigtsmaske og andre cremer i badet, fordi der snart er fest og jeg vil se fin ud. Faktisk blev jeg færdig med at se Star Wars i går aftes (teknisk set i nat/morges) og i dag har jeg så set Indiana Jones igenigenigen. Jeg havde ikke set alle Star Wars filmene sådan i træk før, trods at jeg havde set slutningen af "episode III" i the prequel og selvfølgelig de originale film. Jeg er helt forelsket i den serie, og jeg synes, man lærer en masse af dem (ikke kun om star destroyers, sith lords og fighters <3). Og det har endda givet mig en idé til mit værelse, som lige nu er både kikset og kedeligt - jeg har kigget på nogle Star Wars-ting og faldt over et wall sticker, hvor den klassiske sætning, alle filmene starter med "A long time ago in a galaxy far, far away" som de fleste, der bare har set 2 Star Wars film, nok godt kan huske. Desuden har jeg i over et år kigget på nogle billeder, der var lidt relaterede, som jeg helt klart vil have op (min printer duer, så jeg kan endda få det gjort lige nu! og det vil jeg, hahaha, tak for motivationen).
Men nu skal jeg lave lektier, tilbage til virkeligheden - desværre. Så jeg vil sige farvel, godnat og kys og kram. Jeg sender kærlige tanker og... may the Force be with you!

tirsdag den 13. november 2012

Løser det sig?

Efter d. 1. december skal jeg have valgt min endelige linje på gymnasiet, og derfor også, om jeg vil skifte til min venindes klasse, eller blive i den, jeg allerede befinder mig i. Min 'veninde' og jeg er dog lidt oppe og toppes ifølge mig, trods at hun slet ikke ved det. Jeg er bare så skuffet, for jeg føler, hun skubber mig væk og ikke rigtig gider mig længere + gæt, hvem der ikke er inviteret til hendes fødselsdag.
Nå, men altså, jeg skal vælge der, og det vil sige, at jeg altså helt klart vil begynde at blogge ordentligt igen efter dette, hvilket jeg selv er rigtig glad for at høre - jeg har også to indlæg i hovedet, som sikkert vil komme før den tid, og som jeg er rigtig spændt på at vise jer. Men nu vil jeg sige farvel, og vi ses snart igen. <3

torsdag den 8. november 2012

Hvorfor

Jeg har ikke engang tænkt mig at sige undskyld, for alle mine undskyldninger er I vel trætte af. Jeg har hverken tid eller overskud for tiden, og det hele bliver værre og værre, som om at hele verden bare er imod mig. Der er få øjeblikke, hvor jeg nyder alting og kan se bort fra alle mine problemer, ignorere dem, men så kommer det hele tilbage igen, som et slag fra en knyttet næve. Små ting kan give mig tårer i øjnene, mindre ting kan få mig til at føle, at hele verden falder sammen.
Og denne konstante følelse af fortabelse, tristhed og følelsesløshed ødelægger min glæde. Nyheden om, at jeg skal til New York, mit elskede nye hypercard, mine karakterer, de venner, der kan lide mig, min fars støtte, min mors interesse og alle de fantastiske ting, jeg normalt ville være lykkelig over.
Ligemeget. Ligemeget, fordi jeg ikke kan komme ud af denne konstante tilstand af ingenting. Og så er der jer. Mine følgere, både på blogspot og mine tumblrs, mine trofaste følgesvende, trods I sikkert ikke engang tjekker min blog så tit længere. I varmer mig op indeni, og alligevel kan jeg ikke vise det, føle taknemmeligheden eller på nogen måde vise min interesse. Dette er mit undskyldningsindlæg uden en undskyldning. Jeg holder så fandens meget af jer.

søndag den 4. november 2012

*

Jeg er et vrag

lørdag den 3. november 2012

Yummy cononut cookies!



Jeg kedede mig. Jeg var i dårligt humør. Jeg vidste ikke, om det var kedsomhedsspisning eller trøstespisning, men jeg besluttede mig for at gøre noget ved denne følelse.
Jeg har vist nævnt det før, men jeg nævner det lige igen - jeg har en meget stor mission, og det er, at jeg vil tabe mig. Det vil sige, at jeg tilbringer uhyggeligt meget tid på tumblr med at kigge på piger i form (SUND FORM, thinspo er imod alt, hvad jeg står for). Og i dette fantastiske samfund har jeg hørt en del til nogle sunde havregryns-cookies. Og, hvad fanden, hvem ville kunne sige nej til det? så jeg tog en skål frem, fandt noget kokosmel (yumyumyum!!!) og så blandede jeg da bare lidt af hvert  skålen og satte det i ovnen. Jeg brugte omkring en spiseske smør, 3 teskeer hvedemel, en kvart teske vaniljeessens, 1.5 håndfulde havregryn, en lille sjat minimælk med sødemiddel (dvs. jeg har de der irriterende piller, som jeg så opløste i mælken, ikke?) og så en smule bagepulver... og selvfølgelig en masse kokosmel, måske 4-5 teskeer? Jeg dryssede også lidt over, og nu sidder jeg her og nyder duften af kokos i køkkenet, mens der bliver bagt. Forresten var det en ret lille portion, jeg lavede. Jeg ved nemlig, at jeg har tænkt mig at spise op, ligemeget om jeg laver en enkel eller om jeg laver tredive - så nu har jeg lavet 5 bittesmå, som cirka svarer til en hel normal størrelse-cookie (og her snakker jeg så de ordentlige sataner fra Irma, der smager af smør og chokolade, uf).

*10 MINUTTER SENERE*

Cookiesne er færdige, og da min mor lige er kommet hjem, lader jeg selvfølgelig hende få en - de smager obviously af kokos, og de har en flot, gylden kulør. Min mor siger, at de er en smule brød-agtige, og jeg giver hende helt ret. Men alt i alt smager de faktisk rigtig godt, og de mætter helt vildt meget. Faktisk er jeg helt tilfreds i forhold til, at det er første gang, jeg bager noget andet end shake'n'bake siden jeg var 11 år gammel, og selv shake'n'bake er altså en udfordring for mig! Skal dejen virkelig være så klumpet? Hælder jeg den bare heri? Skulle den være brændt i kanterne? Hvor meget varme skulle det der ovenpå have? Åh... Ja, jeg foretrækker næsten at improvisere, og trods at det ikke er en gudekage, går det da helt klart an!

PS: I løbet af den kommende tid vil der komme et lettere personligt indlæg, da jeg virkelig gerne vil ud med noget. Jeg tror dog, det vil blive ret forvirrende, da jeg så gerne vil ud med alt det her, men samtidig er bange for, at mine venner læser det. Wel... keep up, glæder mig til at høre fra jer fantastiske læsere!

fredag den 2. november 2012

Julefrokost

Hej mennesker. Jeg skal til julefrokost her i starten af December, og man skal, well, klæde sig ud. Som en nisse. Eller, det vil sige, pigerne skal klæde sig ud som nissepiger - dvs. 80% kommer i stripperdragterne og 10% kommer i julekonedragter... de sidste ti? Dem er jeg en del af. Os, der bare tager rødt og hvidt tøj på, og så matcher det med en nissehue. Jeg overvejer, om jeg skulle gå med hvide strømpebukser til, eller om det bliver for uskyldigt. Og selvfølgelig overvejer jeg også... hvilken kjole skal jeg have på? Ja. Jeg ved det ikke endnu, men jeg er specielt vild med den, der har en lidt højere udskæring.


Lady in red pt. 1

lørdag den 27. oktober 2012

Hvordan det går, hvordan jeg har det og alt sådan noget

Hvorfor det er fucking lækkert at kende en frisør: I går fik jeg lyse striber i håret, og min moster fortalte mig, imens hun tørrede mit hår, at sådan en behandling ville koste omkring 1200 kroner i hendes salon, hvis hun ikke kendte mig. Jeg ville aldrig nogensinde have råd til sådan noget! Jeg fik også helt vildt dårlig samvittighed, men ærlig talt er en stor del af grunden til, at jeg tager hjem til min moster for at få håret fikset, fordi jeg gerne vil snakke med hende. Jeg elsker hende så højt og hun er super cool i mine øjne. Nå, som sagt fik jeg lidt lyse striber, og dette er det eneste acceptable billede, jeg kan vise - jeg tog det på instagram på vejen hjem (JEG HEDDER @LOUISESKOT DERINDE) og efter det tænkte jeg "hey, du ser da fin ud lou" og jeg tog nogle flere billeder. Og så blev jeg rigtig ked af det, for det gjorde jeg slet ikke. Føj, for satan, jeg har gemt de andre billeder som motivation, når jeg træner - du er nødt til at kæmpe, ellers vil du se sådan her ud for evigt, haha.

Hvorfor jeg allerede hader gymnasiet men 15% af tiden elsker det: I sidste uge havde jeg altså 8 timers skole hver dag, bortset fra en enkel dag, hvor der var et aflyst modul og jeg fik lov til at sove længe, woohoo. Men, altså, jeg har været vildt meget i skole for tiden, og jeg er så træt af det. Jeg har bare trilliarder af lektier for og absolut intet overskud. Men jeg havde alligevel aftalt med to veninder fra folkeskolen, at vi måtte have en lille hyggeaften, fordi vi ikke holdt den middag, vi havde tænkt os at gøre. Så jeg tog efter skole direkte hen til min moster, købte noget cola i slikbutikken ved siden af Nørrebro st, som er absurd billig, og så tog jeg videre for at finde en bank, jeg kunne hæve penge i, og så løb jeg hen til irma og købte det, jeg skulle. Jeg nåede dog ikke toget, så jeg måtte vente i fucking 18 minutter, hvor jeg frøs - og det var her, jeg tog billederne, hahaha - men blev så hentet, da jeg skulle skifte tog, af min veninde. Da vi kom hjem, kom min anden veninde kort efter, og jeg lavede pizza, mens vi snakkede og tog vores computere frem - vi lagde makeup på hinanden, spiste chips (Jeg rørte dem ikke! spiste æblechips, woohoo) og chokolade (fmllmd) og drak en helvedes masse cola. Min veninde havde alt sit makeup med, og vi lagde makeup på hinanden - jeg var ret heldig, at min veninde, V, lagde makeup på mig, for hun var helt vildt god! Og så sad vi og tog billeder på photobooth og grinede af den effekt, hvor man får store øjne. Men da vi kedede os, besluttede vi os for at gå op og spille playstation - dog kunne vi ikke finde den, så vi sad i sengene og brokkede os over vores ansigter, hahaha. Hvorfor fanden har vi så mange spejle i mit hus? Vi lagde os bare i sofaerne og vågnede så ved 13-tiden i dag, hvor vi gik ned og købte et franskbrød ved købmanden (suk...) og spiste madder med peanutbutter samt noget smoothie og drak cola igen, hihi. Lige siden de tog hjem, har jeg så bare siddet på tumblr og prøvet at lave lidt øvelser.

Hvorfor jeg elsker fitblr og hader motion, sundhed, mad, træning og A: Det er ikke nogen hemmelighed, at jeg er lidt buttet, og jeg kæmper for at rette op på det, men det er fandens svært. Jeg prøver at træne (ved hjælp af min nye bedste ven, Cassey Ho, blogilates) og så bruger jeg lang tid på at læse om sund mad, øvelser og selvfølgelig på at kigge på numser og smukke kroppe på tumblr. Desuden bruger jeg min kalorietabel igen og har holdt mit kalorieindtag på under 1200 alle dage - indtil i går, selvfølgelig!

Hvorfor jeg i hemmelighed hader gymnasiet: Det her er ikke noget, jeg har lyst til at skrive offentligt, for ærlig talt påvirker det mig mere end jeg vil indrømme over for mig selv. Jeg er i en fantastisk klasse med fantastiske mennesker, som jeg er glad for at have lært at kende. Problemet er bare, at folk allerede er blevet delt op i grupper, og jeg føler mig ikke rigtig som et medlem af min gruppe - nogle gange hentyder de også til, at jeg ikke er. Og jeg bliver ikke inviteret med til det, de laver efter skole, så jeg føler mig fandens tilsidesat og ensom. Jeg ved bare ikke, hvad jeg skal gøre, for jeg kender ikke klassen nok til at slå min indre dramaqueen til, og jeg har heller ikke rigtig lyst til det. Det er bare så forfærdeligt at være teenager.

Hvorfor jeg køber tøj, jeg ikke kan passe: Jeg købte denne uge (kan fandme ikke huske, hvornår...) et par højtaljede jeans fra ASOS.com, en anelse mindre end det, jeg tror, jeg rent faktisk passer. Men det var med fuldt overlæg, og det gør mig intet, hvis jeg ikke kan passe bukserne, når jeg modtager dem - for jeg har lang tid til at kunne tabe mig nok til at kunne passe dem, når jeg har modtaget dem. Fuck, ja!

Undskyld

Undskyld, jeg ikke har blogget i et stykke tid. Jeg har hverken tid eller overskud eller lyst eller inspiration. Her kommer et billede af en numse, for jeg bruger al min tid på tumblr, hvor jeg glor på disse smukke tingester.

lørdag den 20. oktober 2012

hakuna matata

Har I nydt ferien? Jeg har, tror jeg da.
Jeg aftalte i onsdags med A, at vi skulle være sunde. Og jeg har holdt det løfte med stor hjælp fra fitblr*. I starten var det svært at komme op over 800 kcal, hvilket jeg gerne vil, da jeg ikke vil forværre min forbrænding, men jeg snakkede med en pige, og har allerede til morgenmad fået næsten 400 kalorier. Woohoo! Et af mine mål er, at kunne tage 10 pushups, hvilket jo ikke er specielt meget, men jeg er vildt slap, haha.
Og så vil jeg gerne lige undskylde for mit sidste indlæg, for Bieber har åbenbart ikke fået stjålet en skid og jeg sværger, at jeg aldrig vil lave et indlæg om ham igen, for nu har jeg ikke medlidenhed længere <3333 jeg er ikke sur nej
Ferien er snart slut, og jeg føler mig slet ikke klar til at komme i skole igen. Jeg har bare så fucking mange New York feels, og jeg vil virkelig gerne derhen hurtigst muligt. Eller, det vil sige, jeg vil gerne til et varmt sted i juleferien, og jeg skal til Prag til vinter. Men ellers? Både påske, sommer og næste efterårsferie må gerne bruges i den smukke by, tak!

* Fitblr er en gruppe på tumblr, der fokuserer på sundhed og træning, det er ret svært at definere.


mandag den 15. oktober 2012

beauty and a beat




Hey mennesker!
Jeg er ærlig talt ikke spor fan af bieber, men jeg var imponeret over hans succes med Baby i de gamle dage, og jeg er også imponeret over, hvor meget han er vokset som artist. Hans musik er slet ikke min smag, men nogle få sange har faktisk fundet mit hjerte en enkel aften, hvorefter jeg siden da ikke har kunnet klare lyden af dem, fordi jeg er ret sippet med musik.
Denne gang er han sammen med Nicki Minaj, som bestemt heller ikke er kendt som et musikalsk vidunder, men faktisk respekterer jeg hende og nogle af hendes tekster er rigtig gode (mens andre falder udenfor min smag), og jeg synes, det er cool at hun har sådan en barbie-stil, for, well, jeg elsker Barbie, og alle der ikke gør, lyver. Tilbage til Bieber! Jeg synes faktisk, han ser helt okay ud i denne video, og det er ret sejt lavet + at jeg har lidt ondt af det med, at han fik stjålet nogle rigtig private ting. Jeg ville selv havde gået helt amok, hvis det skete for mig, og kender flere, der har oplevet lignende. Desuden så jeg Beastly i går, så sangtitlen passer rigtig godt.
Desuden handler den om fest, og jeg glæder mig utrolig meget til den fest, jeg skal til i morgen, som I forhåbentlig hører mere om... i morgen. Nu vil jeg sige godnat, og kys og kram!

torsdag den 11. oktober 2012

afskedsbrev



godaften
jeg er stadig syg. sådan fmllmd-syg (fuckmylifeletmedie) og det bliver ikke engang bedre og sådan.
min veninde tager til NY i morgen og mit snot er blevet grønt (AF MISUNDELSE ALTSÅ DET VAR EN METAFOR HVIS I IKKE HAR FATTET DET JEG HAR IKKE GRØNT SNOT JEG TJEKKEDE DET SELV HAHA JK JEG HAR FOR ONDT TIL OVERHOVEDET AT KIGGE PÅ PAPIRET NÅR JEG HOSTER + DER ER BLOD I FØJ FOR SATAN HVAD FANDEN ER DET I LÆSER kys) og ja altså jeg skrev derfor til hende på fb fordi vi altid skriver og vi altid skriver uhyggeligt meget. vi har faktisk skrevet i lidt over et år nu og vi er vist oppe på de 15.000 beskeder - og det er altså ikke inklusiv sms, timelange opkald, tumblr og vores samtaler i andre beskeder med de andre piger.
det her indlægs pointe var faktisk mest at I skulle lære mig at kende. sådan som jeg er normalt, ikke som jeg er, når jeg skal have en bunke smukke læsere til at kunne lide mig, men når jeg skriver til min veninde... og det her er forresten en af de beskeder hvor jeg ikke snakker grimt til hende men alle snakker grimt til deres gode venner, ikke? og for at sætte streg under hvor misundelig jeg er over at hun tager til NY
for helvede, jeg skulle have været i london! :-(

GODNAT UNDSKYLD

onsdag den 10. oktober 2012

I will no longer be carrying photo ID. You know why? People should know, who I am

Undskyld, undskyld, undskyld! Jeg blogger ikke hver dag, en gang imellem kommer jeg med mere end rigeligt, og andre gange har jeg hverken tid eller inspiration. Okay, hvem narrer jeg? Jeg har sgu da 50 idéer i ærmet, men det kræver selvtillid, kamera, tid og en lyserød glitter-shampoo. Nu vil jeg stoppe med at undskylde, for I gider jo alligevel ikke høre på det.
Jeg er syg. Som i at jeg har det fucking elendigt, frygter at drukne i snot eller at besvime på vej ned fra min seng (som er 180 cm høj) og jeg har ikke en gang overskud nok til at spise mere end en enkel af de cheerios, jeg lige har hældt op i en skål. Fik det vildt dårligt, så jeg droppede det med det samme. Cheerios, hehe. Det får mig til at tænke på glee, og nu har jeg altså været vågen i et lille stykke tid, og bare tanken om at se showet gjorde mig glad, men også fandens udmattet - jeg har brug den sidste time på at gå frem og tilbage imellem toilettet og stuen imens jeg løftede rundt på min mobil og et glas med vand - fra toiletvasken, for der er vandet koldere. Nu vil jeg tvinge mig selv til at spise den ibuprofen-pille, og derefter vil jeg se Glee - måske lave et ordentligt indlæg, for jeg har faktisk noget at vise jer, hihi!

tirsdag den 2. oktober 2012

always imperfect




"Den bliver skæv, Louise!" sagde hun. Hun havde fucking ret, havde hun. Mor har altid ret, om du vil have det eller ej. Og ja, den blev skæv... Og nu kan jeg slet ikke finde ud af at sætte den lige, så den anden sidder helt fint og lige, og ... Jeg blev så sur, at jeg i protest satte den endnu mere skråt, hvilket den vil forblive indtil min mor giver op og fikser problemet. Jeg er fandens moden, ikke?
Undskyld for de to indlæg på en dag. Jeg sidder og skriver en sociologiopgave med en Glee-spilleliste i ørerne og en cola i hånden. Livet er smukt. Vi ses, smukke mennesker

And if the Lord asked me, what I did with my life?

I would say... I slept it away.

Undskylder for den elendige billedredigering - dog er dette ikke en fotograferingsblog, men en "migmigmig!"-blog. Jeg vil ikke vise dig mit unaturlige og ikke-eksisterende talent for at tage sjove billeder, men min fine lille bog, som jeg regner med, er fra 64 - hvis ikke meget ældre! Forresten, så er billedet af lavendelen valgt med vilje, selvom der er mange andre smukke og fine digte og tegninger i bogen - lavendlen er KLART min yndlingsblomst og -duft.

søndag den 30. september 2012

onsdag den 26. september 2012

On my way

Hej smukke mennesker! Jeg er ked af at komme med endnu et kedeligt, billedefrit indlæg, men det vildeste herinde er det hæslige sædebetræk, som S-togene nu engang har valgt. I dag har jeg levet på Glee, kinder pingui og elendig pulverkaffe fordi espressomaskinen er i stykker. Jeg er på vej til dagens sidste modul og må derfor sige... Adios bitches, ily!

søndag den 23. september 2012

Glee

Hej folkens.
Det er søndag, og det er ved at blive sent - min weekend er altså snart slut. Jeg har ikke være ude, til nogen fester eller andet. Jeg har brugt hele weekenden på mig selv, på at sidde derhjemme, på at danse rundt til alverdens numre og på at se Glee, som klart er en af mine yndlingsserier, hvis ikke min absolutte yndlings. Den indeholder alt det, jeg kan lide: Musik, søde fyre, musik, noget, jeg kan relatere til (livet i high school/gymnasiet og generelt de problemer, de går igennem), musik, flotte piger, jeg kan se op til, musik, seje piger, jeg kan se op til og musik. Fik jeg nævnt musik?
Det er ikke nogen hemmelighed, at jeg er fuldstændig absurd interesseret i musik. Og hvis I ikke vidste det, så ved I det nu. Jeg har hele livet vidst, at jeg vil lave noget med musik - om jeg skal være sangskriver, danser (not gonna happen), sanger, musiker, producer, jeg er faktisk lige glad. Bare jeg kan leve til, med og af musik, så er jeg glad. Forresten, så elsker jeg også Sue Sylvester, den onde dame, som elsker sig selv og hader Glee-klubben. Hendes, øh, tøjsmag er i hvert fald humoristisk!
Men som sagt, det er søndag, og det er ved at blive sent. Min skole hader mig, så de har mast skemaet så meget sammen, at jeg skal møde kl. 8:10 hver morgen og gå hjem kl. 15:30 hver eftermiddag. Terrific, ain't it? More like terrifying!



And by that, I'm going to say goodbye!

fredag den 21. september 2012

Covers

Nu tror I sikkert, jeg snakker om det, at lave et cover af en anden sang - synge sin egen udgave. Men nej, slet ikke. Jeg snakker faktisk om, well, dit eget cover. Dit yderste lag. Dit udseende. Hvis du lytter til denne sang uden at se hans udseende, og du så derefter ser udseendet... Jeg blev overrasket, hvad med dig? Vi dømmer hver dag på udseendet, og jeg er ikke typen, der lader som om, at jeg ikke gør det. Eller at det er noget galt med det. Det er vores instinkter, og vi har dem af en grund. Justin Salvanera har bare den smukkeste, flotteste, lækreste stemme - hvis vi nu snakker i en synæstetisk forstand. Og hvorfor dømme på udseendet, når man kan bedømme på stemmen? Duften? Følelsen af personens hår, hud, tøj? Deres smag? Eller måske skulle vi bare stikke tungen ind, lade være med at lugte og røre ved fremmede - og så bare lære dem at kende.

ps. Min veninde, L, ville lige have lidt credit. Det er hende, der har nørdet alle de videoer, der findes på youtube, og hende, der har fundet frem til ham. Klap dig selv på skulderen, L, det var fandme flot!

Godnat smukke mennesker

mandag den 17. september 2012

Intrepid inspiration

Jeg var proaktiv i går og i dag - jeg skrev til en DBA-sælger, som solgte sin Burberry-trenchcoat, og vi fik lavet en aftale i morges - i eftermiddags ved 16-tiden hentede jeg min nye jakke, og nu er jeg altså ejer af en af de tre ting på listen - fuck yes!
Dog har jeg aftalt med mig selv, at jeg vil købe en hat og en sweater i løbet af ugen, så det må altså lige komme før skoene og bukserne, det er jeg sgu ked af. Og flere detaljer om dem vil komme!
Jakken vil jeg senere lave et indlæg om, men her er lidt inspiration til mit humør lige nu. Det eneste, jeg mangler er mørkerøde læber og 40'erkrøller ála Megan Fox!
Godnat smukke mennesker, jeg vil lægge mig til ro - jeg skal trods alt tidligt op i morgen!

torsdag den 13. september 2012

Sweet sixteen

D. 11. september, hvilket vil sige i tirsdags, blev jeg altså 16 år gammel.
På min fødselsdag vågnede jeg jo op med min klasse - og de var rigtig søde, sang både om natten, da det blev midnat og i bussen. Jeg var så glad! Da jeg kom hjem tog jeg så til Lyngby og spiste med min søster - super hyggeligt, også! Da jeg igen kom hjem, havde min mor købt thaimad og lånt "Easy A", som er en af mine yndlingsfilm. Var så glad for det! Og så fik jeg 500 kroner og en lang tale om, at hun ingen penge havde, og derfor ikke kunne give mere i gave. Og vi hørte "Only Sixteen" af Dr. Hook som virkelig er en sang, jeg har forelsket mig i (sammen med 100 andre sange).
Her for tiden er jeg desuden også obsessed med Penn Badgley. Det startede med et billede, jeg fandt, fordi jeg længe har haft et lille crush på Dan Humphrey (hans karakter i Gossip Girl), men er kommet lidt over min obsession med serien. Nå, men altså, jeg fandt et billede, hvor jeg bare tænkte UFF. Og så gemte jeg det, og så fandt jeg endnu et som baggrundsbillede til min nye mobillos (som i går blev  forældet med nyheden om iPhone 5 <3). Og nu ... fylder han bare mine tanker. Søde, smukke, charmerende, uffi Penn Badgley.
Og billedet af Audrey... jeg var inde på wikiHow i går, og læste op mod 60 artikler om, hvordan man blev til.. et eller andet. Det startede med, hvordan man blev en mean girl, men jeg endte med at sidde og læse om, hvordan jeg blev en high class girl en lady, eller hvordan jeg fik Audreys stil. Og... well, i størstedelen af disse artikler stod der, at man skulle rense sin hud, hvilket jeg aldrig har haft brug for, men da jeg vågnede i morges, havde jeg selvfølgelig en bums. Så, ja, jeg vil altså begynde at rense min hud, så den en dag bliver så ren som den gudesmukke Audreys hud.
kys og kram

søndag den 9. september 2012

Chancer

Sorry at der kommer så mange grimme billeder af mig for tiden. Sandheden er bare, at der ikke findes nogle gode, haha! Her I morgen tager jeg til Faxe med min klasse og parallelklasse, og jeg glæder mig da meget! Problemet er så bare, at jeg har fødselsdag i overmorgen/tirsdag, så jeg vågner altså på min fødselsdagsmorgen i et eller andet vandrehjem med 50 mennesker, som jeg ikke kendte for 2 uger siden. I starte var jeg ved at græde over det, men nu har jeg indset, at det faktisk bliver helt okay. Måske endda ligefrem fantastisk!
Og ved I hvad? Jeg har da også min nye telefon til at kontakte mine forældre klokken lort om morgenen på tirsdag, når jeg vil have et tillykke. Jep, en ny telefon, wee!
Så jeg har måttet tage chancen og springe ud - gøre noget, der var meget grænseoverskridende (i stedet for at fake sygdom og så blive hjemme eller drikke en øl foran lærerne samme dag vi kom, så jeg ville blive sendt hjem). Jeg er sgu ked af, at jeg lige skrev det sådan, men jeg begyndte at tænke på det med at tage chancer, fordi søde Laura og jeg har en samtale om at lave covers - hun overvejer det, og selvom jeg synes at det er en pisse sej ting, så er jeg måske ikke den bedste og mest støttende person - jeg ville nemlig aldrig selv turde at tage sådan en stor chance!
Nu vil jeg prøve at støtte hende lidt mere. Farvel, kys og vi ses på tirsdag! :)

torsdag den 6. september 2012

Smil, starstruck og smokey...?


Som sagt var vi til gallapremiere i går/i morges (filmen var først slut klokken ret sent), og da filmen var færdig, bød de på rødvin, hvidvin, øl og... *trommehvirvel* Garage! Det er sådan en slags lemonade, som faktisk smager pisse godt. Og ikke nok med det, de havde også et eller andet chokoladeri, som havde lavet flødeboller til den store guldmedalje - dem med et ordentligt lag chokolade, marcipanbund og så havde de det lækreste, lyserøde guf-tingeling indeni - sådan noget med jordbær- eller hindbærsmag. Namnam! Skal helt klart med til flere premierer fra nu af, hvis ikke for filmen, så for maden. Haha, ej det er gas - jeg ville aldrig tage nogle billetter til en premiere, jeg ikke var interesseret i. Det ville nemlig gøre, så nogen, der rent faktisk gerne vil med, ikke kunne komme. Trist!
Der var en del mennesker og endda en rød løber, men den undgik jeg, for sådan noget er ikke mig, dog.
Jeg var nødt til at tage et billede fra sn.dk, da jeg jo ikke selv tog billeder, så jeg undskylder og siger tak for lån. 

I dag stod jeg så op kl... tolv. Og guess what, jeg skulle møde klokken ti minutter over tolv! Fuck mit liv, haha. Så jeg tog noget morgenmad og indså, at... ja, det ville jeg ikke kunne nå. Jeg kedede mig, satte noget musik på og lagde så en halvvovet makeup på - meget sort øjenskygge! Jeg tog også tøj på efter en time, og er egentlig okay tilfreds, selvom jeg ikke kan vælge sko, haha! Skal hjem til L, nemlig. Faktisk skal jeg hjem til hende lige nu, så jeg er nødt til at smutte! Her er resultatet, undskyld mit ansigt kom med på billederne, haha. <3



Den skaldede frisør

Som en af de personer, der gentagne gange har skullet kigge kontrakter og kontooplag igennem for Zentropa, har jeg længe kendt til titlen, "Den skaldede frisør"- men først lang tid efter, jeg havde vænnet mig til den lidt specielle titel, så jeg rent faktisk traileren. Og jeg må sige, at det var kærlighed med første blik.
Så jeg sørgede da for billetter til gallapremieren, og... jeg blev ikke skuffet!
For det første, så er filmens hovedrolle Ida (Trine Dyrholm) hylende morsom, og hun er fantastisk spillet, så man både vil kramme og slå hende - hun er simpelthen fantastisk. Jeg læste i et review, som var skrevet før jeg så filmen, at mændene var en smule mere flade end kvinderne i denne film, ligesom Susanne Biers andre film (hvilket jeg ikke vil udtale mig om, da jeg ikke har set dem), så må jeg dog også sige, at jeg er enig - mens alle pigerne i denne film havde et eller andet specielt personlighedstræk, som fik mig til at elske og hade dem på samme tid, så var jeg selvfølgelig også vild med nogle af mændene (Philip), men ikke på samme måde. Han var godt spillet, godt beskrevet, men alligevel manglede der de der atypiske og individuelle fejl, som eksempelvis Ida havde. Dog må jeg sige, at jeg alt i alt er helt forelsket i filmen, og den helt sikkert skal hjem på dvd-hylden, når den en dag kommer ud. Måske skulle jeg lige vente til, at den rent faktisk kom i biografen...?

Jeg fik ikke taget nogle billeder til premieren, og jeg undgik alt, der havde at gøre med presse (og jeg stod så lidt som muligt på løberen), for sådan noget synes jeg bare, virker upassende - de er ikke kommet for at se mig eller en eller anden tilfældig, halvkendt dansker - de er kommet for at se en fantastisk film (og muligvis Pierce Brosnan, ligesom mig - dog måtte de skuffes her, for mr. Brosnan var nemlig i London for at filme sin nye film, dog havde han lavet et "skype"-klip til os, hvor han undskyldte. Til os! Omg, jeg dør. Louise Brosnan, hvordan lyder det? Narh... den må vi lige arbejde med. Jeg skal i skole i morgen - heldigvis først kl. 12 - så jeg vil gå til køjs. Godnat, smukke læsere!

onsdag den 5. september 2012

Projekt, premiere og planer for fremtiden


Goddag, smukke mennesker! Som overskriften viser, har jeg en del på programmet. Lad os starte med slutningen, bare fordi vi er hipster!
I dag havde vi nemlig idræt i tredje modul - jeg skulle snakke med en studievejleder om det, da de andre tog til time, og så fik vi snakket lidt igennem - jeg fik nævnt bulderet og for første gang fik jeg det faktisk til at lyde, som om at alt var godt. For ved I hvad? Alt er godt. Og jeg glæder mig fucking meget til at være med i idræt. Selvom det måske er en lille ting for mange af jer, har faget voldet mig store problemer - jeg glæder mig til at kunne komme hjem, og sige stolt til min mor, at i dag har jeg lavet idræt.
Næste punkt på dagsordenen - premiere. Der er nok ikke nogen, der ved det, men jeg arbejder for filmselskabet, som I aften holder premiere for den romantiske komedie, Den skaldede frisør. Jep, den med LÆKRE Pierce Brosnan. Jeg skal ind og se den i aften på Palads, og det vil sige... billedindlæg i morgen, woohoo! Medmindre jeg ikke kan tage billeder derinde (ikke til selve filmen, men premieren!) så må i få noget så klassisk som et outfitbillede. Hvilket aldrig er sjovt, fordi outfits altså er flottest på slanke piger.

TREDJE, SIDSTE OG VIGTIGSTE PUNKT: Projektet.
Jeg er i gang med et projekt, som i mine øjne er meget spændende - jeg kan ikke fortælle jer noget endnu, og det er ikke rigtig har noget med bloggen at gøre, men med en fritidsinteresse af mine (den opstilling lyder bedre på engelsk haha). Nå, well, et tip kommer her. Jeg skal ikke være mig selv i dette, nej. Jeg skal være uskyldig (ikke at jeg ikke er den reneste engel til hverdag, tihi).
Innocence


søndag den 2. september 2012

Officially over



Nu er sommeren officielt slut - Bakken lukker nemlig klokken 22 i aften, og vi ser ikke mere til dem før næste år. Min bror tager derind med hans ven, men jeg orker ikke selv. Jeg kunne også have taget på Strøget og købt de leggings, jeg er ude efter, men dette orkede jeg heller ikke.
Jeg har absolut intet overskud, og jeg ville bare ønske, at det stadig var sommer, og at jeg ikke skulle i skole igen i morgen - og nu har jeg en meget let uge forude, så jeg burde ikke engang brokke mig. Mit fravær er bare allerede ret højt, fordi jeg har været syg - og det gav mig lige ret meget, for vi har jo haft virkelig få timer. En enkel time giver nærmest 5 procent fravær!
Jeg er også begyndt at overveje, om jeg skulle skifte linje. Jeg havde originalt søgt ind på en linje med engelsk A, fransk A og samf B. Dog blev den ikke lavet, og jeg kom på Engelsk A, samf B og naturgeografi C. Men jeg har med det samme indset, at jeg er helt vildt forelsket i samfundsfag i gymnasiet, og jeg vil gerne have det op på A-niveau. Og matematik er heller ikke så slemt endda. Og min veninde går tilfældigvis på en linje med engelsk A, samf A og matematik B. Dog er jeg rigtig bange for at min veninde er blevet træt af mig for tiden, da gik meget rundt med hende til de to fester, vi var til. Nå, men nu ved jeg jo ikke, om jeg vil skifte til hendes klasse, for jeg føler, at jeg nærmest "stjæler" hendes glæde, hvis jeg bare maser mig ind. Men, ja, lad os se.
Og nu er sommeren officelt slut. Nu er det ikke længere shorts og løse toppe, men uldne strømpebukser og elegante frakker. Eller måske bare leggings under mine jeans, et par hæslige UGG's og en stor dynejakke - og selvfølgelig med huer og handsker. Pludselig ser vinteren faktisk ikke helt så slem ud i mine øjne.

When it gets cold