Jeg kedede mig. Jeg var i dårligt humør. Jeg vidste ikke, om det var kedsomhedsspisning eller trøstespisning, men jeg besluttede mig for at gøre noget ved denne følelse.
Jeg har vist nævnt det før, men jeg nævner det lige igen - jeg har en meget stor mission, og det er, at jeg vil tabe mig. Det vil sige, at jeg tilbringer uhyggeligt meget tid på tumblr med at kigge på piger i form (SUND FORM, thinspo er imod alt, hvad jeg står for). Og i dette fantastiske samfund har jeg hørt en del til nogle sunde havregryns-cookies. Og, hvad fanden, hvem ville kunne sige nej til det? så jeg tog en skål frem, fandt noget kokosmel (yumyumyum!!!) og så blandede jeg da bare lidt af hvert skålen og satte det i ovnen. Jeg brugte omkring en spiseske smør, 3 teskeer hvedemel, en kvart teske vaniljeessens, 1.5 håndfulde havregryn, en lille sjat minimælk med sødemiddel (dvs. jeg har de der irriterende piller, som jeg så opløste i mælken, ikke?) og så en smule bagepulver... og selvfølgelig en masse kokosmel, måske 4-5 teskeer? Jeg dryssede også lidt over, og nu sidder jeg her og nyder duften af kokos i køkkenet, mens der bliver bagt. Forresten var det en ret lille portion, jeg lavede. Jeg ved nemlig, at jeg har tænkt mig at spise op, ligemeget om jeg laver en enkel eller om jeg laver tredive - så nu har jeg lavet 5 bittesmå, som cirka svarer til en hel normal størrelse-cookie (og her snakker jeg så de ordentlige sataner fra Irma, der smager af smør og chokolade, uf).
*10 MINUTTER SENERE*
Cookiesne er færdige, og da min mor lige er kommet hjem, lader jeg selvfølgelig hende få en - de smager obviously af kokos, og de har en flot, gylden kulør. Min mor siger, at de er en smule brød-agtige, og jeg giver hende helt ret. Men alt i alt smager de faktisk rigtig godt, og de mætter helt vildt meget. Faktisk er jeg helt tilfreds i forhold til, at det er første gang, jeg bager noget andet end shake'n'bake siden jeg var 11 år gammel, og selv shake'n'bake er altså en udfordring for mig! Skal dejen virkelig være så klumpet? Hælder jeg den bare heri? Skulle den være brændt i kanterne? Hvor meget varme skulle det der ovenpå have? Åh... Ja, jeg foretrækker næsten at improvisere, og trods at det ikke er en gudekage, går det da helt klart an!
PS: I løbet af den kommende tid vil der komme et lettere personligt indlæg, da jeg virkelig gerne vil ud med noget. Jeg tror dog, det vil blive ret forvirrende, da jeg så gerne vil ud med alt det her, men samtidig er bange for, at mine venner læser det. Wel... keep up, glæder mig til at høre fra jer fantastiske læsere!
Ingen kommentarer:
Send en kommentar