Nu tror I sikkert, jeg snakker om det, at lave et cover af en anden sang - synge sin egen udgave. Men nej, slet ikke. Jeg snakker faktisk om, well, dit eget cover. Dit yderste lag. Dit udseende. Hvis du lytter til denne sang uden at se hans udseende, og du så derefter ser udseendet... Jeg blev overrasket, hvad med dig? Vi dømmer hver dag på udseendet, og jeg er ikke typen, der lader som om, at jeg ikke gør det. Eller at det er noget galt med det. Det er vores instinkter, og vi har dem af en grund. Justin Salvanera har bare den smukkeste, flotteste, lækreste stemme - hvis vi nu snakker i en synæstetisk forstand. Og hvorfor dømme på udseendet, når man kan bedømme på stemmen? Duften? Følelsen af personens hår, hud, tøj? Deres smag? Eller måske skulle vi bare stikke tungen ind, lade være med at lugte og røre ved fremmede - og så bare lære dem at kende.
ps. Min veninde, L, ville lige have lidt credit. Det er hende, der har nørdet alle de videoer, der findes på youtube, og hende, der har fundet frem til ham. Klap dig selv på skulderen, L, det var fandme flot!
Godnat smukke mennesker
Ingen kommentarer:
Send en kommentar