torsdag den 13. september 2012

Sweet sixteen

D. 11. september, hvilket vil sige i tirsdags, blev jeg altså 16 år gammel.
På min fødselsdag vågnede jeg jo op med min klasse - og de var rigtig søde, sang både om natten, da det blev midnat og i bussen. Jeg var så glad! Da jeg kom hjem tog jeg så til Lyngby og spiste med min søster - super hyggeligt, også! Da jeg igen kom hjem, havde min mor købt thaimad og lånt "Easy A", som er en af mine yndlingsfilm. Var så glad for det! Og så fik jeg 500 kroner og en lang tale om, at hun ingen penge havde, og derfor ikke kunne give mere i gave. Og vi hørte "Only Sixteen" af Dr. Hook som virkelig er en sang, jeg har forelsket mig i (sammen med 100 andre sange).
Her for tiden er jeg desuden også obsessed med Penn Badgley. Det startede med et billede, jeg fandt, fordi jeg længe har haft et lille crush på Dan Humphrey (hans karakter i Gossip Girl), men er kommet lidt over min obsession med serien. Nå, men altså, jeg fandt et billede, hvor jeg bare tænkte UFF. Og så gemte jeg det, og så fandt jeg endnu et som baggrundsbillede til min nye mobillos (som i går blev  forældet med nyheden om iPhone 5 <3). Og nu ... fylder han bare mine tanker. Søde, smukke, charmerende, uffi Penn Badgley.
Og billedet af Audrey... jeg var inde på wikiHow i går, og læste op mod 60 artikler om, hvordan man blev til.. et eller andet. Det startede med, hvordan man blev en mean girl, men jeg endte med at sidde og læse om, hvordan jeg blev en high class girl en lady, eller hvordan jeg fik Audreys stil. Og... well, i størstedelen af disse artikler stod der, at man skulle rense sin hud, hvilket jeg aldrig har haft brug for, men da jeg vågnede i morges, havde jeg selvfølgelig en bums. Så, ja, jeg vil altså begynde at rense min hud, så den en dag bliver så ren som den gudesmukke Audreys hud.
kys og kram

Ingen kommentarer:

Send en kommentar