fredag den 10. august 2012

Brokkeri, taknemmelighed og træthed

Burde nok tilføje tømmermænd, men egentlig ikke
Jeg blev vækket ved nitiden, hvilket jeg virkelig ikke er glad for, da jeg gik i seng klokken fem i nat, og jeg stadig er virkelig træt. Hele dagen har jeg hørt på mine forældres skæld ud over mobil, fordi jeg ikke har betalt min mor tilbage efter 3 dage (!) og hun åbenbart har brug for pengene (men selvfølgelig stadig har råd til at give mine søskende pengene). Min far gider bare ikke høre på, at jeg har ondt af mig selv. Jeg har altså lidt ondt af mig selv, fordi min mor gider dårlig nok at se mig, og jeg har jo ikke gjort hende noget - hun gad altså heller ikke før jeg lånte pengene. Burde få en tatovering eller en piercing, bare for at irritere hende.
Jeg har heller ikke fået løbet - har sprunget hele to dage over, og jeg har det ret dårligt med det, så jeg vil gå en lang tur i dag og så løbe, når jeg kommer hjem til min far. Lige nu vil jeg bare gerne ligge og have ondt af mig selv.


Og så vil jeg gerne sige tusind tak til Line fra "on a rainy, rainy sunday" for at have nomineret mig til Liebster Blog Awards, men jeg må ærligt sige, at jeg ikke helt forstår meningen - plus at jeg ikke har overskud til det, så jeg er nødt til at springe over.
Nu vil jeg gå ud og hælde en ny kop latte over og drømme om, at jeg sad med DETTE tøj, i stedet for min gamle kjole (for jeg har lovet mig selv, at jeg vil gå mere med kjole og i dag virkede som en god dag at starte dette på):

Fluffy sweaters and beanies

I mit hoved er vi allerede i efteråret, og selvom det er rigtig trist at være forbi sommersæsonen (som klart er min favorit) så kan jeg tilgive jorden, men kun fordi der i Monki er en nederdel til kun 80 kroner og en FANTASTISK BLØD SWEATER DER GIVER DIG LYST TIL AT KRAMME DIG SELV OG DET ER SVÆRT AT MODSTÅ FRISTELSEN som jeg skal have, og som jeg vil gå rundt og kramme i de mørke vintermåneder.

1 kommentar:

  1. Hej!

    Jeg har givet din fantastiske blog en Liebster Blog Award - Velfortjent, ja!

    http://thatdifferentstyle.blogspot.dk/2012/08/blog-liebster-blogaward.html

    SvarSlet