Løftebryder

Havde jeg ikke lovet, at jeg ville begynde igen? Well, jeg har fundet inspirationen, og jeg er fucking glad.

 Tørklæde - vintage (eller måske kunne man købe det i supermarkedet for 80 år siden?) | Skjorte - arv

Jeg har aldrig rigtig været typen, der ikke kunne finde mig selv, men jeg har alligevel heller aldrig rigtig kunnet finde det, der mangler. Jeg har i et stykke tid fordybet mig i noget, der hedder enneagrammer, og det viser sig, at jeg er en nummer fire. Jeg er individualist, kunstner, kreatør og romantiker. Jeg kan ikke leve et sekund uden at vide, hvordan jeg har det - om det så blot er en dull følelse, så er det bedre end ingenting. Jeg vil gå i ekstremerne med mine følelser, og jeg har det aldrig bare fint eller okay. Jeg kreerer et billede af melankoli for selv at få den ønskede følelse, jeg skaber selv tragedien (og her refererer jeg tydeligvis til Kurt Cobains "thank you for the tradegy, I need it for my art") og endnu et træk er, at en firer stræber efter at være anderledes - eller at hvile i sig selv. Jeg havde en periode, hvor jeg gjorde alt for at skille mig ud, men har nu accepteret et nyt livssyn med mig selv - jeg kan ikke gøre mig anderledes, men skal blot være mig selv - for jeg er et unikt individ, præcis som alle andre.
Et af mine største minusser er, at jeg altid vil lede efter den ene manglende brik i livets tilværelse. Hvis jeg får det sæt tøj vil jeg være lykkelig, hvis jeg tabte X antal kilo, hvis jeg farvede mit hår platinblondt, hvis jeg havde brune eller grønne øjne, hvis min læber var lidt fyldigere, hvis jeg havde mindre fødder, hvis jeg gik rundt i Louboutins 24/7, et ce tera.
Jeg nævnte også ordet kunstner før, hvilket mine venner gav mig ret i, da de hørte det - hvilket jeg slet ikke forstod! Jeg er omtrent så kreativ som en død tunfisk, så jeg var selvfølgelig meget forvirret over det, men så indså jeg, at jeg virkelig er en fantasifuld pige. Hver gang, mit absolutte fokus ikke kræves, drømmer jeg mig væk til parallelle verdener, skriver romaner, digte, musik, essays og så videre i hovedet. Jeg finder på nye ting hver dag og der går ikke en dag, hvor jeg ikke kreerer noget nyt, hvilket dog også gør det fandens svært for mig at færdiggøre noget.
Men nu vil jeg sige godnat, eller goddag for det er ikke aften, og bede Gud om at blive et fotogent menneske. Kys og kram.
xxx, Lou